Udrensning

Udrensning med amerikansk olie


Amerikansk olie virker meget afførende og renser kroppen for affaldsstoffer. Har du forstoppelse, træghed eller på anden måde brug for at rense din krop, så kan du lave en udrensning med amerikansk olie. Denne udrensning er særligt velegnet for pitta- og kaphapersoner, og bør ikke gøres for ofte (maksimum hver 14 dag).


Forberedelse

Køb en lille flaske amerikansk olie fx i en helsekost. Amerikansk olie kaldes også ricinusolie eller castor oil. Du skal også bruge en citron. Tag en dag ud af kalenderen, hvor du kan hvile og ikke have aftaler, da kroppen kan blive lidt drænet for energi under udrensningen.


Aftenen før

Spis letfordøjelig aftensmad – fx en blendet grøntsagssuppe og gå gerne tidligt i seng.


Når du vågner om morgenen

Bland 30 ml (2 spsk) amerikansk olie med 30 ml (2 spsk) citronsaft og drik det. Du kan evt. skylle efter med lidt vand eller urtete, men undgå at spise noget.

I løbet af formiddagen vil du skulle på toilettet nogle gange, så hold dig i nærheden af et.


Frokost

Når den afførende virkning er stoppet og du føler dig sulten, kan du spise et letfordøjeligt måltid.

Sørg for at få hvilet tilstrækkeligt i løbet af dagen - læs en bog eller mediter.


Aften

Din appetit vil formentlig være tæt på sit almindelige niveau, men vær alligevel mådeholden med hvad og hvor meget du spiser.


Bemærk

Er du i tidsnød og har brug for en udrensning, kan du drikke olien før sengetid. Så vil du skulle op nogle gange i løbet af natten for at gå på toilettet. Den bedste virkning fås dog ved at drikke olien om morgenen på tom mave. Spørg lægen til råds, hvis du er i tvivl om denne behandling er god for dig.