Ayurveda

Ayurveda er et holistisk sundhedssystem, der indeholder en meget dybtgående viden om, hvordan sind og krop holdes i balance, og sygdom undgås. Sundhedssystemet er beskrevet i tusinder af år gamle skrifter, der findes i Indien.

Disse gamle skrifter indeholder en masse viden om sundhed, som i høj grad er relevant for den almindelige dansker. Der beskrives, hvordan det er bedst at spise og leve ud fra ens individuelle kropstype, og der er mange gode råd om sundhed, madvaner, ernæring og levevis. Disse råd og al anden viden om ayurveda kan opleves direkte af hvert enkelt menneske. Man behøver f.eks. ikke nødvendigvis læse, at det er sundt at leve regelmæssigt, før man finder ud af det. Denne erfaring gøres spontant, når man lytter omhyggeligt til kroppens signaler.

Du kan lære en masse om sundhed ved at lytte til dig selv. Prøv at lægge mærke til, hvordan du har det efter hvert måltid, og hvordan fordøjelsen forløber. Lidt efter lidt vil du finde ud af, hvad der er godt at spise og efterhånden få et klart billede af hver enkelt råvares virkning.


Mad og sundhed

Moderne ernæringsvidenskab har lært os, at vi behøver tilstrækkelig med næringsstoffer, bl.a. vitaminer og mineraler, for at være sunde. Men alle mennesker har ikke brug for den samme slags mad, og det der er sundt at spise en dag, kan være usundt en anden. F.eks. har kroppen brug for noget kølende, når den er varm og noget varmende, når den er kold.

Det er ikke nødvendigt at læse bøger om vitaminer og mineraler for at forstå, hvad sund mad er. Det er vigtigere at lytte efter kroppens signaler og på denne måde blive sin egen ekspert. Her er et redskab til at bedømme, om noget mad er sundt for dig. Spørg dig selv:


Er maden sund for mig?

Er jeg sulten?

Har jeg lyst til maden?

Er maden tiltalende? (udseende, duft og smag)

Føles maden godt i maven og fordøjes den let?

Giver maden harmoni og klarhed i mit sind?


Lytter du opmærksomt til dig selv, og kan du svare ja til disse fem spørgsmål, så er maden med garanti sund for dig. Hvis du virkelig ønsker sundhed og velvære i krop og sind, er dette stedet at starte. Vi bliver så let revet med af andres meninger om, hvad der er sundt for os, men når det kommer til stykket, er vi de eneste, som virkelig ved det.


Gode råd fra Ayurveda


Vær opmærksom på, hvor meget du spiser. Måltidet skal give energi og velvære til kroppen, så spis til det punkt, hvor du er tilfredsstillet og samtidig føler dig let og tilpas. Maven skal fyldes ca. halvt med mad, en fjerdedel med flydende føde og den sidste fjerdedel skal være tom.


Sid altid ned og spis. Fordøjelsen fungerer bedst, når du sidder ned og spiser. Så uanset om du drikker et glas juice eller bare spiser en småkage, så sid ned!


Tal mildt og sparsomt under måltidet. Undgå ophidset tale og for mange overflødige ord, som trækker din opmærksomhed væk fra maden. Lad også være med at læse, se tv eller høre radio under måltidet.


Spis, hvad du har lyst til. Hvis du lytter til din krops signaler, vil de fortælle dig præcis, hvad der er bedst for dig at spise. Har du stor lyst til noget, som du ved ikke er sundt for dig, så spis bare en lille smule af det.


Giv dig tid til at spise, og tyg maden grundigt. Det kan være en hjælp at lægge bestikket fra sig mellem hvert mundfuld. På denne måde undgår du at spise for hurtigt og derved for meget.


Drik små slurke vand til maden (gerne kogt varmt vand). Du kan med fordel drikke kogt varmt vand flere gange i løbet af dagen. Det stimulerer fordøjelsen og fjerner urenheder i kroppen. Mælk bør i øvrigt nydes uden for måltidet.


Spis overvejende tilberedt mad. Rå grøntsager og salater er svære at fordøje. Frisk, moden frugt er dog let at fordøje.


Spis det tungest fordøjelige mad først. Rå grøntsager og tunge desserter bør spises i begyndelsen af måltidet, hvor fordøjelseskraften er stærkest.


Undgå kraftig aktivitet lige før eller efter måltidet. Er du forpustet eller lidt ude af balance, så hvil et stykke tid, før du spiser.


Undgå iskold mad eller drikke direkte fra køleskabet. Det slukker fordøjelseskraften.


Spis så vidt muligt det største måltid midt på dagen. På det tidspunkt er fordøjelseskapaciteten størst. Spis aftenmåltidet rimelig tidligt (kl.17.30-18.30), så kan maden nå at blive fordøjet inden sengetid. Kroppen har svært ved at fordøje under søvn og danner affaldsstoffer. Spis derfor også lettere fordøjelig mad om aftenen end til frokost.


Spis på nogenlunde samme tidspunkter hver dag. Det vænner kroppen til at blive sulten til måltiderne. Regelmæssighed fremmer sundhed.


Bliv siddende i nogle minutter efter måltidet. Det hjælper fordøjelsen.


Betragt disse råd som vejledning, og gør dine egne erfaringer.



Du kan læse flere råd i bogen sundhed er at lytte

De 3 kropstyper – vata, pitta og kapha


Hver af kroppens 5 sanser – høre, føle, se, smage, lugte – er knyttet til et af elementerne rum, luft, ild, vand og jord. Alt i den ydre verden f.eks. krop, mad og vejr kan inddeles i disse 5 elementer.

Ayurveda slår rum og luft sammen og kalder det vata. Ild med en smule vand bliver til pitta og vand og jord til kapha. Vata, pitta og kapha betegnes som doshas og har forskellige kvaliteter. Se nedenstående model.

5 sanser 

Høre      >

Føle       >


SE          >


Smage    >

Lugte     >

5 elementer

Rum     >

Luft      >


Ild        >


Vand     >

Jord      >


3 doshas

Vata hurtig, tør, let, bevægelig, kold



Pitta varm, målrettet, skarp


Kapha langsom, våd, tung, fast, kold

Da vata består af rum og luft, kan man regne ud, hvilke kvaliteter den indeholder. Vata er let og subtil som rummet, og hurtig, tør og bevægelig som luften. Kapha har de modsatrettede kvaliteter – våd som vandet og langsom, tung og fast som jorden. Pitta er varm og skarp som ilden, og er ene om at indeholde varme.

Her følger nogle flere detaljer om hver enkelt dosha.



Vata

Vata består af rum- og luftelementet, som er nært knyttet til høre- og følesansen. Vata-dominerede personer oplever derfor hovedsagligt verden gennem disse sanser og er særlig følsomme overfor lyd og berøring.

Vata er bevægelig, tør og hurtig som luft og let som rum. Disse kvaliteter kan overføres på et hvilket som helst område i livet.


Sindet Vågent med masser af tanker, idéer og en livlig fantasi. Skifter mening hurtigt og kan derfor virke ubeslutsom. Er let at begejstre og let at bekymre.

Kroppen Lav kropsvægt ved fødslen, spinkel bygning, kan have svært ved at tage på, tendens til tør hud og tørre knogler. Hurtig gang.

Fordøjelse Uregelmæssig appetit og hurtig fordøjelse. Forstoppelse kan forekomme pga. for meget tørhed i tarmene.

Søvn Vatapersoner sover let, bevægeligt og kort. De kan have svært ved at falde i søvn og vågner gerne flere gange i løbet af natten.

Hukommelse Lærer hurtigt, men glemmer også hurtigt.

Årstid Vata er dominerende i efterår og vinter med kulde og blæst. Træernes blade visner i det blæsende efterår, og naturen tørrer ud. Vinterens hårde frostgrader giver også ekstra tørhed.



Sådan kommer Vata i balance

Vata’s kvaliteter; bevægelig, tør, hurtig, let og kold afbalanceres af de modsatrettede kvaliteter; stabil, våd, langsom, tung og varm.


Bevægelig For megen af denne kvalitet gør personer ubeslutsomme og uberegnelige. Man ved aldrig rigtig, hvor man har dem, og der mangler struktur og vedholdenhed. Stabile omgivelser, faste spisetider og tilstrækkeligt med søvn modvirker den bevægelige kvalitet.

Tør For megen tørhed kan f.eks. vise sig ved manglende entusiasme, humør og livskraft og som tør hud, forstoppelse og ledsmerter. Tilstrækkeligt med væske og fedtstof i kosten modvirker udtørring.

Hurtig For meget hurtighed giver utilfredshed, disharmoni, forkerte beslutninger og tvivlsom økonomi. Kroppen kan også have svært ved at nå at optage næring fra maden. Ro og hvile afbalancerer den hurtige kvalitet.

Let For megen lethed kan give kolde hænder, undervægt og manglende jordforbindelse. Lethed afbalanceres bl.a. af tilstrækkeligt mad.

Kold For meget kulde giver manglende indføling, egoisme og svag fordøjelse. Varm mad og drikke, varme bade og sol modvirker den kolde kvalitet.




Pitta

Pitta består hovedsaglig af ildelementet og har derfor kendetegn som varme, skarphed og energi. Ild har forbindelse med synssansen, og pittapersoner oplever overvejende verden gennem denne sans. Pitta ser detaljer som ingen andre ser og er særlig følsom overfor synsindtryk.

Mens vata og kapha har modsatrettede kvaliteter, er pitta en mellemting, bortset fra ildens varme og skarphed. Ild er f.eks. ikke så tung og fast som

jord og vand eller så let og bevægeligt som luft og rum.


Sind Viljestærkt, målrettet, handlekraftigt, skarpt og perfektionistisk.

Kroppen Medium kropsvægt ved fødslen og medium kropsbygning.

Sveder let og har tendens til rødlig eller uren hud. Målrettet gang.

Fordøjelse God appetit og kraftig sultfornemmelse.

Søvn Medium længde. Pitta kan føle de spilder tiden, når de sover,

og presser ofte sig selv til at sove mindre.

Hukommelse Husker detaljer.

Årstid Pitta er dominerende om sommeren.



Sådan kommer Pitta i balance

Pitta er varm, skarp og målrettet og afbalanceres hovedsagligt af kulde. Er pitta for stærk, bliver man utilfreds, irritabel, vred, ufleksibel og begærlig.

I kroppen kan en forhøjet pitta f.eks. give rødlig og irritabel hud, acne, allergi, mavesår og forhøjet blodtryk. Alt hvad der køler er godt for den varme pitta.

En tur på ski eller i svømmehal virker kølende, ligesom synet af vand. Det er vigtigt for den målrettede pitta at meditere eller på anden måde stresse af, så den indre varme ikke bliver for stærk.

Den bitre smag virker også kølende. Derfor har pitta-personer godt af at spise grøntsager som spinat, broccoli, salat, grønkål og anden slags kål. Desuden virker kokos og ghee (se side 35) også meget kølende.




Kapha

Kapha består af vand og jord, som er nært knyttet til smags- og lugtesansen. Kapha-personer oplever derfor hovedsagligt verden gennem disse sanser og er særlig følsomme overfor smage og lugte.

Kapha er fast, våd, langsom og tung, som vand og jord. Disse kvaliteter kan overføres på et hvilket som helst område i livet.

 

Sind Stabilt og roligt. Tænker og beslutter sig langsomt. Er fast i sine beslutninger og skifter sjældent mening. Kærlig og tilgivende.

Kroppen Høj kropsvægt og kraftig, solid bygning. Har let ved at tage på. Blød, glat og lidt bleg hud. Langsom og rolig gang.

Fordøjelse Lidt træg, langsom og tung fordøjelse. Har godt af at faste.

Søvn Sover tungt og gerne længe.

Hukommelse Indlærer langsomt og husker godt.

Årstid Kapha er dominerende om foråret. Når træerne trækker safterne ud i grenene efter vinterens dvale, bliver naturen mere frodig og fugtig, og derved øges kapha.



Sådan kommer Kapha i balance

Kapha som er fast, våd, langsom, tung og kold, afbalanceres af de modsatrettede kvaliteter bevægelig, tør, hurtig, let og varm.


Fast For megen fasthed gør kapha-personer ufleksible og stædige. Kroppen bliver ubøjelig og stiv, og den holder på urenhederne i stedet for at rense dem ud.

Kapha har behov for bevægelse og motion for at modvirke den faste kvalitet. En blanding af smidighedsøvelser og kraftig aktivitet, som f.eks. dynamisk yoga eller motion efterfulgt af strækøvelser, er ideelt.

Våd For megen fugtighed gør sindet for emotionelt og tryghedssøgende, og kan give væskeophobninger, forkølelser og astma. Kapha-personer kan afbalancere den fugtige kvalitet ved at reducere fed og olieret mad samt undgå fugt.

Langsom For meget af denne kvalitet kan bl.a. give kedsommelighed og træg fordøjelse. Aktivitet og handling er godt, da det speeder den langsomme

kapha op.

Tung For megen tyngde gør sindet ugideligt og deprimeret. Kroppen føles tung især efter måltiderne og ophober fedt og affaldsstoffer. Faste og mådehold bringer lethed og modvirker derfor tungsind og overvægt.

Kold Varme, særligt tør varme, er godt for kapha, samt varm mad og drikke.




Nøgleordet er balance

Du kan styre dit liv i retning af øget sundhed og velvære ved at afstemme de påvirkninger, du får gennem mad, vejr og aktiviteter, med din kropstype. Det gør du ved at følge simple råd til kost og daglige rutiner.

Den lette vata-type skal f.eks. spise tilstrækkeligt mad med en vis tyngde for ikke at miste jordforbindelsen. Stabile daglige rutiner som faste sove- og spisetider medvirker til at holde vata’s bevægelige kvalitet i balance, så tankerne holdes i ro og søvnløshed og bekymringer undgås. Vata’s tørre kvalitet viser sig ofte på huden, som let tørrer ud. Det giver sig selv at masser af vand og oliemassage vil modvirke den tørre kvalitet. Alle vata’s kvaliteter bliver i øvrigt stærk forøget i blæst og koldt, tørt vejr. Derfor kommer vata lettere i ubalance efterår og vinter.

Er du derimod en pitta-type med temperament og stærk indre varme, er det vigtigt at spise kølende og milde fødevarer og reducere stærk krydret mad, for at holde din indre varme på et acceptabelt niveau. For meget ild-element viser sig f.eks. som vrede og irritabilitet og skaber ubalance og i værste fald sygdom. Vejret og årstiden spiller også ind. Pitta-typer kommer lettere i ubalance i den varme sommer end i den kolde vinter.

Den tunge, stabile kapha-type kan afbalanceres af en ugentlig faste dag samt masser af motion. På denne måde undgås bl.a. tungsind, overvægt og stædighed. Kapha er også våd og olieret. Disse kvaliteter afbalanceres ved at reducere smør, fedt, olie og mælkeprodukter i den daglige kost. Derved undgås forkølelser, tilstoppede luftveje m.m. Det er specielt i fugtig, vådt og koldt vejr at kapha’s kvaliteter forøges, samt om foråret, hvor naturen er mere frodig og fugtig.