Hvad er sundhed?

Sundhed er fred i sindet


Hvis du virkelig vil være sund, må du finde freden indeni. Fra du vågner til du falder i søvn, har du en intern dialog kørende, som tiltrækker din opmærksomhed. Men du behøver ikke identificere dig med den konstante strøm af tanker i dit hoved. Hvis du i dette øjeblik flytter din opmærksomhed til den evige fred, der gennemstrømmer alt, så vil du opdage, at kroppen med det samme bevæger sig i retning af balance og velvære.

Det tusinder af år gamle sundhedssystem, der hedder ayurveda, beskriver den grundlæggende årsag til sygdom og kalder den "Pragya Paradh" - intellektets fejl. Når intellektet identificerer sig med egoet og glemmer hvem det virkelig er, opstår sygdomme.


Hvordan oprettes sundhed?

Hvis du vil have en sund krop, så start med at gøre flere af de ting, der skaber fred i dit sind. Det kan være en tur i naturen, læse en åndelig bog, lave yoga eller meditere. Ti meget langsomme, dybe vejrtrækninger kan også være nyttige. Du ved sikkert hvad der passer dig bedst. Det er vigtigt at integrere nogle af disse forslag i din daglige rutine, så det virkelig gør en forskel for dig.


Tanker og gamle mønstre skaber sygdom

Sundhed er faktisk din normale tilstand. Men negative tanker og gamle mønstre skaber sygdom. Hver gang dit sind er fredeligt, begynder de negative tanker og gamle mønstre at opløses, og derfor er grundlaget for sundhed altid indre fred. Det kan dog være meget nyttigt at arbejde direkte med dine tanker og mønstre for at ændre dem og derved tillade fred i sindet.


Ændring af negative tanker

Negative tanker vil stoppe, når du fuldt ud bliver opmærksom på hvordan de virker på dit velbefindende. En af de bedste måder du kan blive opmærksom på dine tanker er ved skrive dem ned på et stykke papir. Se på hver sætning, og mærk, hvordan den påvirker dig. Stil spørgsmål som "Hvordan har jeg det, når jeg tænker denne tanke?" eller "Hvordan vil jeg have det uden denne tanke?". Der er mange måder at ændre din tænkning på. Lærere som Byron Katie eller Abraham Hicks kan være nyttige i denne proces.


Ændring af gamle mønstre

Hver gang dit sind bliver stille, opløses negative programmeringer. Det er dog muligt at fjerne et gammelt mønster direkte, hvis du kan finde dets oprindelse. Når du ikke har det godt, kan du lukke øjnene og mærke hvor kroppen er spændt. Sig inden i dig selv: "Jeg vil se den oprindelige årsag til dette mønster". Hvis du er vedholdende, finder du den oprindelige årsag til problemet. Du kan også få hjælp af healere og spirituelle terapeuter.


Kost og daglige rutiner

Når dit sind er fredeligt, vil du spontant spise sundere. Det kan dog være meget nyttigt at øve sig på at lytte til sin krop. Prøv at være opmærksom på, hvad du spiser dagligt og skriv ned, hvordan det påvirker fordøjelsen, maven, dit humør og dine tanker. Bare et par minutters øvelse hver dag vil lære dig meget om sunde fødevarer og sunde spisevaner. Prøv det i en måned eller deromkring, så bliver du din egen sundhedsekspert.


Ayurveda

Din kost og daglige spisevaner kommer spontant i harmoni med den ayurvediske viden, når du lytter omhyggeligt til din krops signaler. Madens indflydelse har været kendt af mennesker i tusindvis af år og er beskrevet i det ayurvediske sundhedssystem. Ordet Ayurveda betyder ”viden om livet”, og det indeholder en masse viden om sunde daglige rutiner, kost, udrensning og urtemedicin. Mange af rådene er ikke kendt i det moderne vestlige samfund, men enkelte af dem kan du fx finde i gamle engelske ordsprog som; "After lunch rest a while - after dinner walk a mile" eller "Early to bed, early to rise, makes a man healthy and wise”. Du kan læse meget mere om ayurveda på dette link.