Ayurveda-uddannelse

Bliv sund i krop og sind (ayurveda)    

Ayurveda-uddannelse med vegetarisk madlavning 


Vil du have mere fred i sindet og en sund krop, så er denne uddannelse noget for dig. Uddannelsen kombinerer teoretisk og praktisk viden om ayurveda, så du kommer til at forstå, hvordan ayurveda virker på din egen krop. Du vil lære at lave lækre ayurvediske retter, opleve krydderiernes gunstige virkning, og samtidig erfare hvordan du opløser årsagen til sygdom og lidelse. Du vil også få en direkte erfaring af de ayurvediske kost og livsstilsråd, så du kan rådgive andre, og hvis du ønsker det, kan du gå til eksamen og få diplom. Du behøver dog ikke at have lyst til at give ayurvedisk vejledning for at tage uddannelsen. Du kan også blot deltage for at udvikle dig og blive sundere.
Vi vil beskæftige os med ayurveda på forskellige niveauer:


Kroppen:

Her får du en masse praktisk viden fra det tusinder af år gamle sundhedssystem ayurveda. Du lærer fx:

  1. Hvilken mad, der virker livsfremmende og giver sundhed og vitalitet.

  2. Hvordan du lytter til kroppen og erfarer hvilken kost, der passer til din kropstype.

  3. Hvordan du laver vegetarisk/vegansk mad, så den virker bedst på krop og sind.

  4. Hvilken motion og daglige rutiner, som understøtter sundhed.

  5. Hvordan du ved hjælp af pulsdiagnose kan finde kropstypen og rådgive om sundhed.


Sindet:

Her vil du få en masse dyb livsvisdom fra ayurveda, og du vil blive opmærksom på de tanker, der forhindrer dig i at være sund og fredfyldt.

  1. Du vil lære, hvordan sindet skaber sygdom, og hvordan du kan heale dig selv.

  2. Du vil få en forståelse af, hvordan naturlovene i universet virker.

  3. Du vil blive bevidst om negative tankemønstre og lære, hvordan man slipper dem.

  4. Du vil få en masse livsvisdom fra ayurveda, som kan ændre dit liv i positiv retning.


Ayurveda
Bogen "Sundhed er at lytte"

Oversigt over uddannelsen


2022

26/8 kl. 18-21 Intro til ayurveda
27/8 kl. 9-16 Intro til ayurveda
16/9 kl. 18-21 Grundlæggende ayurveda og udvikling
17/9 kl. 10-14 Ayurvedisk madlavning med forfatter Nicolay Marcus Zederlinn
7/10 kl. 18-21 Grundlæggende ayurveda og udvikling
8/10 kl. 9-16 Grundlæggende ayurveda og udvikling samt gæsteforedrag med Lars Martiny om Ayurveda og den kvantemekaniske krop.
28/10 kl. 18-21 Grundlæggende ayurveda og udvikling
29/10 kl. 10-14 Ayurvedisk mad med ayurveda-kok Janne Baun Lützhøft
25/11 kl. 18-21 Grundlæggende ayurveda og udvikling
26/11 kl. 9-16 Grundlæggende ayurveda og udvikling. Gæsteforedrag kl. 14-16. Pernille Povlsen fra Summit Lighthouse fortæller om engle og viser hvordan man kan kalde på dem.



2023

13/1 kl. 18-21 Grundlæggende ayurveda og udvikling
14/1 kl. 10-14 Ayurvedisk mad med ayurveda-kok Janne Baun Lützhøft
27/1 kl. 18-21 Hør om vedisk astrologi og få lagt dit horoskop

28/1 kl. 9-16 Grundlæggende ayurveda og udvikling samt gæsteforedrag med tidligere højskoleforstander Lars Martiny om ayurveda og universets naturlove.
24/2 kl. 18-21 Grundlæggende ayurveda og udvikling
25/2 kl. 10-14 Ayurvedisk mad med ayurveda-kok Janne Baun Lützhøft
10/3 kl. 18-21 Grundlæggende ayurveda og udvikling
11/3 kl. 9-16 Grundlæggende ayurveda og udvikling. Gæsteforedrag om tankefeltsterapi og Soul Body Fusion. Esther Økær fortæller og demonstrerer, hvordan man kan opløse traumer v.h.a. forskellige teknikker.
31/3 kl. 18-21 Grundlæggende ayurveda og udvikling
1/4 kl. 10-14 Ayurvedisk mad med ayurveda-kok Janne Baun Lützhøft
21/4 kl. 18-21 Ayurveda, udvikling og vejledning
22/4 kl. 9-16 Ayurveda, udvikling og vejledning. Gæsteforedrag kl. 14-16. Pernille Povlsen fra Summit Lighthouse fortæller om de 7 veje tilbage til vores Kilde.
12/5 kl. 18-21 Ayurveda, udvikling og vejledning
13/5 kl. 10-14 Ayurvedisk mad med ayurveda-kok Janne Baun Lützhøft
16/6 kl. 18-21 Eksamen - alle overværer eksamenerne 
17/6 kl. 9-16 Eksamen - alle overværer eksamenerne 

18/6 kl. 9-16 Eksamen - alle overværer eksamenerne 

Vegetarisk mad på serveringsbord

Grundlæggende Ayurveda og udvikling

Her lærer du den grundlæggende viden om ayurveda og sundhed. Vi vil beskæftige os med de 3 typer (vata, pitta og kapha), og du vil lære en masse gode råd om sundhed, som virkelig kan gøre en forskel i dit velbefindende. Du vil også blive introduceret til ayurvediske begreber som fx sattva, rajas, tamas, ojas, ama, tejas og prana.

Du får et indblik i, hvordan dine tanker påvirker dit velbefindende, og hvordan du kan skabe balance og sundhed i kroppen ved at stilne sindet. Du vil også lære principperne bag pulsdiagnose, så du bl.a. kan finde en persons kropstype ved hjælp af pulsen.

Der lægges vægt på, at du får en direkte erfaring af alle de væsentlige ayurvediske principper, så det ikke blot er teori, men en erfaring som integreres i din dagligdag. Undervisningen er krydret med dyb viden om bevidsthedsudvikling og guidede meditationer. Der bliver også mulighed for selv at få en personlig rådgivning foran gruppen, hvis det ønskes.


Undervisere: Nicolay Marcus Zederlinn og mange forskellige gæstelærere




Ayurveda, udvikling og vejledning

Her fortsættes ovenstående undervisning med livsvisdom fra ayurveda, og du lærer at vejlede andre. Der vil bl.a. komme mennesker udefra, som får vejledning foran gruppen, så du lærer de forskellige kropstyper at kende. Selv hvis du ikke ønsker at arbejde som ayurveda-vejleder, vil du lære en masse om sundhed og livsvisdom blot ved at se folk få vejledning.



Ayurveda og vegetarisk/vegansk madlavning

Disse undervisnings gange foregår i skolekøkkenet på Amager Privatskole, hvor du vil lære at lave et bredt spektrum af vegetarisk/vegansk mad, fx tærter, grøntsager, kornprodukter, supper, salater, linseretter, brød, kager og søde sager. Du lærer også om grundbegreberne i hver madkategori, så du selv kan være kreativ i køkkenet. Vi kommer ind på, hvordan man sammensætter et måltid, som virker holistisk og fuldbyrdende på krop og sind, hvordan man får alle de 6 smage med i hvert måltid, og hvordan måltidet virker på typerne - vata, pitta og kapha. Du vil også lære om forskellige krydderiers virkning på kroppen, og hvordan de kan bruges til at fremme kroppens helse. Derudover får du en masse gode råd til indkøb, madlavning, servering og måltidet.

Nogle af retterne indeholder mælkeprodukter. Her vil der være et vegansk alternativ ligesom der tages hensyn til glutenallergikere m.m.


Underviser: Janne Baun Lützhøft (og Nicolay Marcus Zederlinn)



Eksamen

De, som ønsker det, har mulighed for at gå til eksamen i denne weekend. Der vil komme personer udefra, som får kost- og livsstilvejledning af en elev. Alle overværer eksamenerne og efter hver konsultation vil lærer, censor og elever komme med yderligere råd og kommentarer.


Undervisere: Nicolay Marcus Zederlinn og censor


Hvad er ayurveda?


Ayurveda er et holistisk sundhedssystem, der indeholder en meget dybgående viden om, hvordan sind og krop holdes i balance, og sygdom undgås. Sundhedssystemet er beskrevet i tusinder af år gamle skrifter, der findes i Indien.

Disse gamle skrifter indeholder en masse viden om sundhed, som i høj grad er relevant for den almindelige dansker. Der beskrives, bl.a. hvordan det er bedst at spise og leve ud fra ens individuelle kropstype, og der er mange gode råd om sundhed, madvaner, ernæring og levevis.

Squash

Sted

Hovedparten af undervisningen foregår her: HosNorup, Roskildevej 46, 2., 2000 Frederiksberg. Der er 2 timers gratis parkering langs Roskildevej, hvis man registrerer sig i app, og der plejer at være nok parkeringspladser. Stedet har også enkelte kort til gratis parkering.

Den ayurvediske madlavning (17/9, 29/10 2022 samt 14/1, 25/2, 1/4 og 13/5 2023) foregår i Skolekøkkenet på Amager Privatskole, Hornevej 1, 2770 Kastrup. Skolen ligger 10 minutters gang fra Tårnby Station, der igen ligger 10 minutter i tog fra Københavns Hovedbanegård. Det er let og gratis at parkere ved skolen.

Pris

22.500 kr. inkl. ayurvedabøgerne ”Spis dig mere lykkelig” og ”Sundhed er at lytte” af Nicolay Marcus Zederlinn, kostvejledningsmanual og andre undervisningsmaterialer, 6 måltider og kursusbevis.



Det er muligt at dele betalingen op i mindre rater. Du betaler et tilmeldingsgebyr på 4900 kr. samt 2000 kr. om måneden i 10 afdrag (1/9 2022 til og med 1/6 2023) i alt 24.900 kr. Dette kræver, at du opretter en fast kontooverførsel, der kører første hverdag i hver måned. Der er 3 måneders opsigelse til den første i måneden ved betaling i rater.

Du er velkommen til at få en snak med Nicolay Zederlinn, før du tilmelder dig uddannelsen. Det kan foregå enten via tlf., Skype eller et personligt møde. Kontakt Nicolay på dette link

Skov

Undervisere


Nicolay Marcus Zederlinn er forfatter til flere bøger om mad, sundhed og ayurveda. Han har beskæftiget sig med ayurveda og meditation i over 30 år og har studeret livsvisdom hos nogle af Indiens største Guruer. Bl.a. boede han fra 1989-1992 sammen med Maharishi Mahesh Yogi, hvor han studerede meditation, livsvisdom og praktisk ayurveda. Senere hen har han mødt mange forskellige læremestre og bl.a. haft længere ophold i Keerala (Indien).

Nicolay har også arbejdet med mange dele af det ayurvediske sundhedssystem bl.a. som ayurvedisk kostvejleder og panchakarma-behandler. Han er uddannet ayurveda-terapeaut og havde fra 2005-2008 en ayurvedisk restaurant i København, der hed Flow. Nicolay er desuden astrolog og uddanner folk til vediske astrologer.







Janne Baun Lützhøft er en inspireret underviser, som brænder for den ayurvediske viden om kost og ernæring. Hun mødte ayurveda for 20 år siden, hvilket ændrede hendes liv i en positiv retning. Janne arbejder som vegetarisk/ayurvedisk kok på diverse retreats og er tilknyttet Sct. Hans Have i Roskilde, og det veganske spisested Green Love på Frederiksberg.











Lars Martiny har i mange år arbejdet med livskvalitet indenfor en lang række områder. Han er uddannet tandlæge og meditationslærer og har også været højskoleforstander. Lars er specialist i ayurveda og er særlig dygtig til den ayurvediske pulsdiagnose. Derudover er han kendt som en inspirerende foredragsholder.











Birgitte Sonneby har formidlet ayurveda i over 25 år og har en stor viden om hele sundhedssystemet – ikke mindst urtemedicin og mad. Birgitte er desuden kunstmaler og clairvoyant.






Desuden er der gæsteforedrag med Inkahealer Esther og Pernille Povlsen fra Summit Lighthouse

Portræt Nicolay
Portræt Janne
Portræt Lars Martiny
Portræt Birgitte Sonneby

Udtalelser fra tidligere elever


Til højre kan du se en kort video, hvor Michael fortæller, hvad han har fået ud af at gå på ayurveda-uddannelsen. Michael arbejder med regnskab m.m. og er desuden yogalærer.

Nedenunder kan du læse Charlottes historie.








Charlotte blev helbredt for en uhelbredelig sygdom, mens hun gik på uddannelsen

Charlotte er sygeplejerske og siger bl.a. "Den over 5000 år gamle medicinske livsfilosofi ayurveda og Nicolays kyndige guidning hen ad denne oplysende vej har ændret mit liv for altid. Jeg har lært at lytte til mig selv og erfaret hvad der er godt for mig. 

Ved at leve i overensstemmelse med denne indsigt har jeg healet min krop og sjæl for en sygdom, som  lægerne sagde var uhelbredelig"


Læs hele hendes historie på dette link


Charlotte

Se et klip fra TV2 om Flowfoods takeaway

Her er en lille video, hvor du kan høre om den restaurant og takeaway, som Nicolay startede i København i 2005. Der blev serveret vegetarisk mad inspireret af sundhedssystemet ayurveda.










Ayurvedisk vejledning med pulsdiagnose

Pris: 750,-


Hvis du vil spise sundere eller reducere sygdomme og ubehag som hudproblemer, forstoppelse, depression, træg fordøjelse, hedeture og søvnproblemer, så bestil tid til en ayurvedisk kostvejledning. Det er overraskende, hvor mange sygdomme, der kan lindres eller helbredes med en justering i kost og vaner. Ved hjælp af en individuel type-bestemmelse og pulsdiagnose, får du en masse gode råd om kost og daglige rutiner, som virkelig kan gøre en forskel i dit almene velbefindende.

Læs mere her




Kom på vores mailingliste

Indtast din email og få besked om kommende

kurser/uddannelser m.m.

 
 
Ayurveda
Skilt