Brug et år på udvikling, meditation og ayurveda

Og bliv uddannet ayurveda-vejleder.


Vil du have mere fred i sindet og sundhed i kroppen, og er du villig til at ændre på dine vaner og tankemønstre for at nå derhen, så er denne uddannelse noget for dig. Målet for hver weekend er, at du transformerer dig, så du får en varig positiv virkning i dit liv. Vi vil arbejde med meditative øvelser, dyb viden og udviklende erkendelser. Du vil også blive så dygtig til ayurveda, at du kan rådgive andre, og hvis du ønsker det, kan du gå til eksamen og få diplom på, at du er uddannet ayurveda kost og livsstilsvejleder.

Vi vil arbejde med transformation på flere forskellige områder:


Kroppen:

Her får du en masse praktisk viden fra det tusinder af år gamle sundhedssystem ayurveda. Du lærer fx:

  1. Hvilken mad, der virker mest livsfremmende og fremmer sundhed, vækst og vitalitet.

  2. Hvordan man lytter til kroppen og finder ud af hvilken kost, der passer til sin kropstype.

  3. Hvordan man laver vegetarisk/vegansk mad, så den virker bedst på krop og sind.

  4. Hvilken motion og daglige rutiner, som understøtter sundhed.

  5. Hvordan man ved hjælp af pulsdiagnose kan finde sin kropstype og rådgive om sundhed.


Åndedrættet:

Her vil du lære, hvordan du kan bruge åndedrættet til at skabe mere energi, vågenhed og vitalitet samt forløse stress og spændinger. Du vil lære, hvordan du med åndættet kan stilne tankestrømmen, så den bliver mere afbalanceret og fredfyldt. Åndedrætsteknikker kaldes pranayamas på sanskrit, og du vil lære flere, som du kan bruge i din dagligdag.


Sindet:

Her vil vi arbejde med at stilne sindet og kigge på de tanker, der forhindrer os i at være fredfyldte.

  1. Du vil lære at få ro i sindet ved hjælp af meditation.

  2. Du vil blive bevidst om negative tankemønstre, og lære hvordan man slipper dem.

  3. Du vil lære den sande viden bag positive bekræftelser og hvordan man får dem til at virke

  4. Vi vil arbejde med forholdet til andre mennesker, og hvordan vi tilgiver og finder fred.


Sjælen:

Hele kurset fokusere på, hvordan vi bringer os i kontakt med den inderste Sjæl, og hvordan vi hviler i Nuet. Der vil være meget livsvisdom inspireret af bl.a. Vedanta, Et kursus i mirakler, Abraham Hicks og oplyste mennesker gennem tiden.



Beskrivelse af uddannelsens weekender


Weekend 1+2: Ayurveda og vegetarisk/vegansk madlavning

15-16/5 + 12-13/6 2021


Weekenderne foregår i skolekøkkenet på Hasle Skole i Århus, hvor du vil lære at lave et bredt spektrum af vegetarisk/vegansk mad, fx tærter, grøntsager, kornprodukter, supper, salater, linseretter, brød, kager og søde sager. Du lærer også om grundbegreberne i hver madkategori, så du selv kan være kreativ og sammensætte et måltid efter din smag. Vi kommer ind på, hvordan man sammensætter et måltid, som virker holistisk og fuldbyrdende på krop og sind, hvordan man får alle de 6 smage med i hvert måltid, og hvordan måltidet virker på kropstyperne (vata, pitta og kapha). Du vil også lære om de forskellige krydderiers virkning på kroppen, og hvordan de kan bruges til at fremme kroppens helse. Derudover får du en masse gode råd til indkøb, madlavning, servering og måltidet. Der bruges ikke æg i madlavning. Enkelte retter indeholder mælkeprodukter og her vil der være et vegansk alternativ.


Undervisere: Janne Baun Lützhøft og Nicolay Marcus Zederlinn





Weekend 3-5 og 7-11: Personlig udvikling, meditation og ayurveda

14-15/8, 18-19/9, 2-3/10 og 20-21/11 2021 samt 15-16/1, 5-6/2, 5-6/3 og 2-3/4 2022


Om formiddagen på disse weekender arbejder vi med at slippe gamle mønstre i sindet, som forhindrer os i at være i Nuet og føle glæde og fred. Der vil være en blanding af meditation, foredrag, øvelser og gruppearbejde, og mellem mødegangene har du mulighed for at forsætte din udvikling med små hjemmeopgaver.

Om eftermiddagen vil vi arbejde praktisk med ayurveda og lære hvilke livsstilændringer, der kan øge vores velvære. Desuden vil der være mulighed for at få og lære at give individuelle råd og vejledning.



En weekend kunne fx se sådan ud:

Lørdag og søndag


kl.   9.00 Guidet meditation og små åndedrætøvelser

kl.   9.30 Foredrag om hvordan vi alle er ét, og hvordan tanker påvirker vores liv

kl. 10.20 Pause

kl. 10.30 Øvelse hvor vi arbejder med vores tanker om andre mennesker og situationer

kl. 11.00 Pause

kl. 11.15 Hvad er livsfremmende mad? (Sattva, Rajas og Tamas).

kl. 12.40 Guidet meditation

kl. 13-14 Frokost

kl. 14.00 Foredrag om ayurveda (fordøjelse, kropstyper og pulsdiagnose)

kl. 14.45 Ayurveda i praksis (en person får råd foran gruppen om kost og livsstil)

kl. 15.45 Meditation

kl. 16.00 Tak for i dag



Udover ayurveda er weekendernes temaer følgende:

Weekend 3: Vi arbejder med at slippe uhensigtsmæssige tankemønstre

Weekend 4: Det du fokuserer på bliver stærkere i dit liv (om positiv tænkning)

Weekend 5: Om at slippe bindinger, rydde op i sit liv og skabe en bedre virkelighed

Weekend 7: Heal din barndom

Weekend 8: Om skytsengle, opstegne mestre, clairvoiance og hvordan du får hjælp

Weekend 9: Hvordan du ved hjælp af vedisk arkitektur, kan få mere glæde af din bolig

Weekend 10: Meditation, mantrasang, astrologi og dyb viden

Weekend 11: Hvordan holder du energien høj?


Undervisere: Nicolay Marcus Zederlinn og evt. gæstelærere





Weekend 8: Oliemassage

29-31/10 2021


I denne weekend, som foregår på Dansk Akademi for kropsterapi i Århus,  lærer du at give ayurvedisk oliemassage (abhyanga). Oliemassage er en af de vigtigste ayurvediske kropsbehandlinger og en væsentlig del af den ayurvediske panchakarma-kur, som renser kroppen for urenheder og øger velvære, sundhed og vitalitet. Abhyanga styrker også centralnervesystemet, muskler, led og bindevæv samt modvirker stress. Udover massagen vil du høre om andre ayurvediske behandlingsformer som oliestrøm på panden (shirodare) og urtedampbad (swedana). På kurset lærer du både at give oliemassage og prøver hvordan det er at få den. Derfor får du også en mulighed for at gå indad og komme helt ned i kroppen.


Underviser: Christina Schyberg




Weekend 12: Eksamen

7-8/5 2022


De, som ønsker det har mulighed for at gå til eksamen i denne weekend. Der vil komme personer udefra, som får kost og livsstilvejledning af en elev. Alle overværer eksamenerne og efter hver konsultation vil lærer, censor og elever komme med yderligere råd og kommentarer.


Undervisere: Nicolay Marcus Zederlinn og Birgitte Sonneby




Oversigt over uddannelsens datoer


2021

15/5 kl. 10-14 Introduktion til praktisk vegetarisk/vegansk madlavning

16/5 kl. 9-13 Praktisk vegetarisk/vegansk madlavning

12/6 kl. 10-14 Praktisk vegetarisk/vegansk madlavning

13/6 kl. 9-13 Praktisk vegetarisk/vegansk madlavning

14-15/8 kl. 9-16 Grundlæggende ayurveda og selvudvikling

18-19/9 kl. 9-16 Grundlæggende ayurveda og selvudvikling

2-3/10 kl. 9-16 Personlig udvikling, meditation, ayurveda og livsstilsvejledning

29/10 Kl. 19-21 Ayurvedisk oliemassage

30-31/10 kl. 9-16 Ayurvedisk oliemassage

20-21/11 kl. 9-16 Personlig udvikling, meditation, ayurveda og livsstilsvejledning


2022

15-16/1 kl. 9-16 Personlig udvikling, meditation, ayurveda og livsstilsvejledning

5-6/2 kl. 9-16 Personlig udvikling, meditation, ayurveda og livsstilsvejledning

5-6/3 kl. 9-16 Personlig udvikling, meditation, ayurveda og livsstilsvejledning

2-3/4 kl. 9-16 Personlig udvikling, meditation, ayurveda og livsstilsvejledning

7-8/5 kl. 9-16 Eksamen



Hovedparten af undervisningen foregår hos Øsal Ling, Fredensgade 39, baghuset, 8000 Århus C.

Parkering: Der er 2 pladser med parkeringsmuligheder ved Fredens Torv, som ligger ca. 200 meter fra stedet. Pris pr. time om lørdagen er 22 kr.

Alternativt er der et stort parkeringsanlæg med 1000 pladser godt en halv km fra stedet. Her koster det også 22 kr. pr. time dog også om søndagen. Se evt. dette link.

Madlavnings-weekenderne 15-16/5 og 12-13/6 foregår i skolekøkkenet på Hasle Skole, Herredsvej 15, 8210 Århus V. Her er det let at parkere.

Massageweekenden foregår på Dansk Akademi for kropsterapi, Elkjærvej 36, 8230 Åbyhøj (Århus). Også gode parkeringsforhold her.


Pris

23.900 kr. inkl. individuel supervision, ayurvedabøgerne ”Spis dig mere lykkelig” og ”Sundhed er at lytte” af Nicolay Marcus Zederlinn, undervisningsmaterialer, manual til kostvejledning, 4 måltider og kursusbevis.


Det er muligt at dele betalingen op i mindre rater. Du betaler et tilmeldingsgebyr på 3900 kr. samt 1800 kr. om måneden i 12 afdrag (1/6 2021 til og med 1/5 2022) i alt 25.500 kr. Dette kræver at du opretter en fast kontooverførsel, der kører første hverdag i hver måned. Der er 3 måneders opsigelse til den første i måneden ved betaling i rater.


Du er velkommen til at få en personlig samtale med Nicolay Zederlinn, før du tilmelder dig uddannelsen. Det kan foregå enten via tlf., Skype eller personlig møde. Kontakt Nicolay på dette link. Du kan også komme til et af de gratis foredrag. Se mere her.









Obs: Uddannelsen kører normalt i København. Dette er første og nok eneste gang at denne uddannelse afholdes i Jylland.

Hvad er ayurveda?


Ayurveda er et holistisk sundhedssystem, der indeholder en meget dybgående viden om, hvordan sind og krop holdes i balance, og sygdom undgås. Sundhedssystemet er beskrevet i tusinder af år gamle skrifter, der findes i Indien.

Disse gamle skrifter indeholder en masse viden om sundhed, som i høj grad er relevant for den almindelige dansker. Der beskrives, hvordan det er bedst at spise og leve ud fra ens individuelle kropstype, og der er mange gode råd om sundhed, madvaner, ernæring og levevis.

Undervisere


Nicolay Marcus Zederlinn er forfatter til flere bøger om mad, sundhed og ayurveda. Han har beskæftiget sig med ayurveda og meditation i over 30 år og har studeret livsvisdom hos nogle af Indiens største Guruer. Bl.a. boede han fra 1989-1992 sammen med Maharishi Mahesh Yogi, hvor han studerede meditation, livsvisdom og praktisk ayurveda. Senere hen har han mødt mange forskellige lærermestre og bl.a. haft længere ophold i Keerala (Indien) hos Amma.

Nicolay har også arbejdet med mange dele af det ayurvediske sundhedssystem bl.a. som ayurvedisk kostvejleder og panchakarma-behandler. Han er uddannet ayurveda-terapeaut og havde fra 2005-2008 en ayurvedisk restaurant i København, der hed Flow. Desuden har han en uddannelse til vedisk astrolog.



Janne Baun Lützhøft er en inspireret underviser, som brænder for den ayurvediske viden om kost og ernæring. Hun mødte ayurveda for 20 år siden, hvilket ændrede hendes liv i en positiv retning. Janne arbejder som vegetarisk/ayurvedisk kok på diverse retreats og er tilknyttet Sct. Hans Have i Roskilde, og det veganske spisested Green Love på Frederiksberg.










Christina Schyberg har 20 års professionel erfaring med ayurveda og er uddannet ayurveda massage-terapeut. Hun er også Reiki Mester, clairvoyant rådgiver og fysiurgisk massør.  Christina er desuden uddannet i ayurveda pranic healing.











Birgitte Sonneby har formidlet ayurveda i over 25 år og har en stor viden om hele sundhedssystemet

– ikke  mindst urtemedicin og mad.

Birgitte er desuden kunstmaler, healer og clairvoyant, ligesom hun kommunikerer med dyr.











Foredrag om ayurveda

Se det til højre


Her er et inspirerende foredrag, hvor du hører om sundhedssystemet ayurveda og får en masse gode råd til at forøge din vitalitet, smidighed og velvære. Du får bl.a. et indblik i din egen kropstype (vata, pitta og kapha), så du kan se, hvilken kost og daglige rutiner, som passer bedst til netop dig.







Charlotte blev helbredt for en uhelbredelig sygdom, mens hun gik på uddannelsen

Charlotte er sygeplejerske og siger bl.a. "Den over 5000 år gamle medicinske livsfilosofi ayurveda og Nicolays kyndige guidning hen ad denne oplysende vej har ændret mit liv for altid. Jeg har lært at lytte til mig selv og erfaret hvad der er godt for mig. 

Ved at leve i overensstemmelse med denne indsigt har jeg healet min krop og sjæl for en sygdom, som  lægerne sagde var uhelbredelig"


Læs hele hendes historie på dette link





Se et klip fra TV2 om Flowfoods takeaway


Her er en lille video, hvor du kan høre om den restaurant og takeaway, som Nicolay startede i København i 2005. Der blev serveret vegetarisk mad inspireret af sundhedssystemet ayurveda. Restauranten er ikke åben længere.













Klik på links og læs mere

kostvejledning








Kom på vores mailingliste


Indtast din email og få besked om kommende

kurser/uddannelser m.m.