Typer

Flowfood

De 3 kropstyper – vata, pitta og kapha

 

Hver af kroppens 5 sanser – høre, føle, se, smage, lugte – er knyttet til et af elementerne rum, luft, ild, vand og jord. Alt i den ydre verden f.eks. krop, mad og vejr kan inddeles i disse 5 elementer.

Ayurveda slår rum og luft sammen og kalder det vata. Ild med en smule vand bliver til pitta og vand og jord til kapha. Vata, pitta og kapha betegnes som doshas og har forskellige kvaliteter. Se nedenstående model.

 

5 sanser

Høre >

Føle >

 

SE >

 

Smage >

Lugte >

 

5 elementer

Rum >

Luft >

 

Ild >

 

Vand >

Jord >

 

3 doshas

Vata hurtig, tør, let, bevægelig, kold

 

Pitta varm, målrettet, skarp

 

Kapha langsom, våd, tung, fast, kold

Da vata består af rum og luft, kan man regne ud, hvilke kvaliteter den indeholder. Vata er let og subtil som rummet, og hurtig, tør og bevægelig som luften. Kapha har de modsatrettede kvaliteter – våd som vandet og langsom, tung og fast som jorden. Pitta er varm og skarp som ilden, og er ene om at indeholde varme.

Her følger nogle flere detaljer om hver enkelt dosha.

 

 

Vata

Vata består af rum- og luftelementet, som er nært knyttet til høre- og følesansen. Vata-dominerede personer oplever derfor hovedsagligt verden gennem disse sanser og er særlig følsomme overfor lyd og berøring.

Vata er bevægelig, tør og hurtig som luft og let som rum. Disse kvaliteter kan overføres på et hvilket som helst område i livet.

 

Sindet Vågent med masser af tanker, idéer og en livlig fantasi. Skifter mening hurtigt og kan derfor virke ubeslutsom. Er let at begejstre og let at bekymre.

Kroppen Lav kropsvægt ved fødslen, spinkel bygning, kan have svært ved at tage på, tendens til tør hud og tørre knogler. Hurtig gang.

Fordøjelse Uregelmæssig appetit og hurtig fordøjelse. Forstoppelse kan forekomme pga. for meget tørhed i tarmene.

Søvn Vatapersoner sover let, bevægeligt og kort. De kan have svært ved at falde i søvn og vågner gerne flere gange i løbet af natten.

Hukommelse Lærer hurtigt, men glemmer også hurtigt.

Årstid Vata er dominerende i efterår og vinter med kulde og blæst. Træernes blade visner i det blæsende efterår, og naturen tørrer ud. Vinterens hårde frostgrader giver også ekstra tørhed.

 

Sådan Kommer Vata i balance

Vata’s kvaliteter; bevægelig, tør, hurtig, let og kold afbalanceres af de modsatrettede kvaliteter; stabil, våd, langsom, tung og varm.

 

Bevægelig For megen af denne kvalitet gør personer ubeslutsomme og uberegnelige. Man ved aldrig rigtig, hvor man har dem, og der mangler struktur og vedholdenhed. Stabile omgivelser, faste spisetider og tilstrækkeligt med søvn modvirker den bevægelige kvalitet.

Tør For megen tørhed kan f.eks. vise sig ved manglende entusiasme, humør og livskraft og som tør hud, forstoppelse og ledsmerter. Tilstrækkeligt med væske og fedtstof i kosten modvirker udtørring.

Hurtig For meget hurtighed giver utilfredshed, disharmoni, forkerte beslutninger og tvivlsom økonomi. Kroppen kan også have svært ved at nå at optage næring fra maden. Ro og hvile afbalancerer den hurtige kvalitet.

Let For megen lethed kan give kolde hænder, undervægt og manglende jordforbindelse. Lethed afbalanceres bl.a. af tilstrækkeligt mad.

Kold For meget kulde giver manglende indføling, egoisme og svag fordøjelse. Varm mad og drikke, varme bade og sol modvirker den kolde kvalitet.

 

 

 

Pitta

Pitta består hovedsaglig af ildelementet og har derfor kendetegn som varme, skarphed og energi. Ild har forbindelse med synssansen, og pittapersoner oplever overvejende verden gennem denne sans. Pitta ser detaljer som ingen andre ser og er særlig følsom overfor synsindtryk.

Mens vata og kapha har modsatrettede kvaliteter, er pitta en mellemting, bortset fra ildens varme og skarphed. Ild er f.eks. ikke så tung og fast som

jord og vand eller så let og bevægeligt som luft og rum.

 

Sind Viljestærkt, målrettet, handlekraftigt, skarpt og perfektionistisk.

Kroppen Medium kropsvægt ved fødslen og medium kropsbygning.

Sveder let og har tendens til rødlig eller uren hud. Målrettet gang.

Fordøjelse God appetit og kraftig sultfornemmelse.

Søvn Medium længde. Pitta kan føle de spilder tiden, når de sover,

og presser ofte sig selv til at sove mindre.

Hukommelse Husker detaljer.

Årstid Pitta er dominerende om sommeren.

 

Sådan kommer Pitta i balance

Pitta er varm, skarp og målrettet og afbalanceres hovedsagligt af kulde. Er pitta for stærk, bliver man utilfreds, irritabel, vred, ufleksibel og begærlig.

I kroppen kan en forhøjet pitta f.eks. give rødlig og irritabel hud, acne, allergi, mavesår og forhøjet blodtryk. Alt hvad der køler er godt for den varme pitta.

En tur på ski eller i svømmehal virker kølende, ligesom synet af vand. Det er vigtigt for den målrettede pitta at meditere eller på anden måde stresse af, så den indre varme ikke bliver for stærk.

Den bitre smag virker også kølende. Derfor har pitta-personer godt af at spise grøntsager som spinat, broccoli, salat, grønkål og anden slags kål. Desuden virker kokos og ghee (se side 35) også meget kølende.

 

 

Kapha

Kapha består af vand og jord, som er nært knyttet til smags- og lugtesansen. Kapha-personer oplever derfor hovedsagligt verden gennem disse sanser og er særlig følsomme overfor smage og lugte.

Kapha er fast, våd, langsom og tung, som vand og jord. Disse kvaliteter kan overføres på et hvilket som helst område i livet.

Sind Stabilt og roligt. Tænker og beslutter sig langsomt. Er fast i sine beslutninger og skifter sjældent mening. Kærlig og tilgivende.

Kroppen Høj kropsvægt og kraftig, solid bygning. Har let ved at tage på. Blød, glat og lidt bleg hud. Langsom og rolig gang.

Fordøjelse Lidt træg, langsom og tung fordøjelse. Har godt af at faste.

Søvn Sover tungt og gerne længe.

Hukommelse Indlærer langsomt og husker godt.

Årstid Kapha er dominerende om foråret. Når træerne trækker safterne ud i grenene efter vinterens dvale, bliver naturen mere frodig og fugtig, og derved øges kapha.

 

Sådan kommer Kapha i balance

Kapha som er fast, våd, langsom, tung og kold, afbalanceres af de modsatrettede kvaliteter bevægelig, tør, hurtig, let og varm.

 

Fast For megen fasthed gør kapha-personer ufleksible og stædige. Kroppen bliver ubøjelig og stiv, og den holder på urenhederne i stedet for at rense dem ud.

Kapha har behov for bevægelse og motion for at modvirke den faste kvalitet. En blanding af smidighedsøvelser og kraftig aktivitet, som f.eks. dynamisk yoga eller motion efterfulgt af strækøvelser, er ideelt.

Våd For megen fugtighed gør sindet for emotionelt og tryghedssøgende, og kan give væskeophobninger, forkølelser og astma. Kapha-personer kan afbalancere den fugtige kvalitet ved at reducere fed og olieret mad samt undgå fugt.

Langsom For meget af denne kvalitet kan bl.a. give kedsommelighed og træg fordøjelse. Aktivitet og handling er godt, da det speeder den langsomme

kapha op.

Tung For megen tyngde gør sindet ugideligt og deprimeret. Kroppen føles tung især efter måltiderne og ophober fedt og affaldsstoffer. Faste og mådehold bringer lethed og modvirker derfor tungsind og overvægt.

Kold Varme, særligt tør varme, er godt for kapha, samt varm mad og drikke.

 

 

 

Nøgleordet er balance

Du kan styre dit liv i retning af øget sundhed og velvære ved at afstemme de påvirkninger, du får gennem mad, vejr og aktiviteter, med din kropstype.

Det gør du ved at følge simple råd til kost og daglige rutiner.

Den lette vata-type skal f.eks. spise tilstrækkeligt mad med en vis tyngde

for ikke at miste jordforbindelsen. Stabile daglige rutiner som faste sove-

og spisetider medvirker til at holde vata’s bevægelige kvalitet i balance, så tankerne holdes i ro og søvnløshed og bekymringer undgås. Vata’s tørre kvalitet viser sig ofte på huden, som let tørrer ud. Det giver sig selv at masser

af vand og oliemassage vil modvirke den tørre kvalitet. Alle vata’s kvaliteter bliver i øvrigt stærk forøget i blæst og koldt, tørt vejr. Derfor kommer vata lettere i ubalance efterår og vinter.

Er du derimod en pitta-type med temperament og stærk indre varme, er det vigtigt at spise kølende og milde fødevarer og reducere stærk krydret mad, for at holde din indre varme på et acceptabelt niveau. For meget ild-element viser sig f.eks. som vrede og irritabilitet og skaber ubalance og i værste fald sygdom. Vejret og årstiden spiller også ind. Pitta-typer kommer lettere i ubalance i den varme sommer end i den kolde vinter.

Den tunge, stabile kapha-type kan afbalanceres af en ugentlig faste dag samt masser af motion. På denne måde undgås bl.a. tungsind, overvægt og stædighed. Kapha er også våd og olieret. Disse kvaliteter afbalanceres ved at reducere smør, fedt, olie og mælkeprodukter i den daglige kost. Derved undgås forkølelser, tilstoppede luftveje m.m. Det er specielt i fugtig, vådt og koldt vejr at kapha’s kvaliteter forøges, samt om foråret, hvor naturen er mere frodig og fugtig.

 

Copyright © All Rights Reserved