Foredrag om ayurveda
 

Flowfood

Gratis foredrag om ayurveda

 

Kom og oplev et inspirerende foredrag, hvor du hører om sundhedssystemet ayurveda og får en masse gode råd til at forøge din vitalitet, smidighed og velvære. Du får bl.a. et indblik i din egen kropstype (vata, pitta og kapha), så du kan se, hvilken kost og daglige rutiner, som passer bedst til netop dig.

Foredraget giver dig også et overblik over dette tusinder af år gamle sundhedssystem, hvis viden stadig er aktuel og særdeles brugbar for alle, der interesserer sig for sundhed.

Ayurveda beskriver fordøjelsen som et af de centrale fokuspunkter for sundhed. Når fordøjelsen fungerer optimalt, er kroppen sund og føles let og i balance. Fungerer fordøjelsen derimod ikke optimalt, dannes der affaldsstoffer, som sætter sig i kroppens kanaler og hæmmer kommunikationen mellem de forskellige dele. Det siges, at affaldsstoffer er skyld i mindst halvdelen af alle sygdomme, og derfor lægger ayurveda stor vægt på dette område. Affaldsstoffer opstår, når maden ikke bliver omdannet optimalt. Dette viser sig som stivhed i kroppen, dårlig smag i munden, hæmmet vejrtrækning og mangel på energi. Sker der en ophobning af affaldsstoffer over længere tid, resulterer det ofte i sygdom. Der findes en masse gode råd om kost og sunde daglige rutiner, som kan reducere affaldsstofferne i kroppen og derved også reducere sygdomme og ubehag som hudproblemer, forstoppelse, depression, hedeture og søvnproblemer.

Foredraget afholdes af Nicolay Marcus Zederlinn, der er forfatter til flere bøger om mad, sundhed og ayurveda. Han har arbejdet med ayurveda i snart 30 år og leder Flowfood´s ayurveda-uddannelse. Nicolay giver også kostvejledning og er desuden uddannet ayurveda-terapeut.

 

København

Tid: 8. april 2019 kl. 19.30. Foredraget varer ca. 1 time og tyve minutter. Dørene åbnes 19.15

Sted: South Indian´s selskabslokaler, Sallingvej 61, 2720 Vanløse.

Tilmelding er ikke nødvendig. Alle er velkomne.

 

Før dette foredrag har du mulighed for at deltage i Mad og Meditation i samme lokaler fra kl. 17.30. Her er alle velkomne til at være med til en guidet meditation, lidt spirituel sang, socialt samvær og noget lækker indisk vegetarisk mad. Tilmelding er nødvendig til denne del. Se mere her.

 

Bemærk i øvrigt at der afholdes en ayurveda-workshop søndag den 5. maj. Læs mere på dette link

 

Hillerød

Tid: 11. april 2019 kl. 19.30. Foredraget varer ca. 1,5 time. Dørene åbnes 19.15

Sted: Yogamandala, Holmetorvet 5-7, 3400 Hillerød

Tilmelding er ikke nødvendig. Alle er velkomne

 

 

Helsingør

Tid: 25. april 2019 kl. 19.30. Foredraget varer ca. 1 time og tyve minutter. Dørene åbnes 19.15

Sted: "Bevidsthed i bevægelse", Stengade 53B, 2. sal, 3000 Helsingør

Tilmelding er ikke nødvendig. Alle er velkomne.

 

Kom på vores mailingliste

 

Indtast din email og få besked om kommende kurser/uddannelser m.m

Copyright © All Rights Reserved